To unge drenge var en lørdag aften i august på vej hjem, da de kom kørende på deres scootere. En voksen mand var selv på vej hjem fra fodboldkamp, og dette sammenstød blev årsagen til at de igen mødtes i retten et par måneder senere. 

Tekst af Sofie Bonde 

En fredelig fodboldkamp med et stemningsfyldt publikum var netop afsluttet lørdag d. 27. august, da de to 15-årige drenge, C og W, kom kørende på vej hjem på deres scootere. Det var en regnfuld lørdag, hvor AaB netop havde vundet 3-0 over Hillerød. Der var sejrsstemning i hele Aalborg, hvor den midaldrende K også havde drukket et par øl som fejring. Han var også på vej hjem, dog kørende på sin segway. I krydset på Kong Christians Allé mod Hobrovej, krydsede de to parter hinanden. Derefter er der lidt divergerende forklaringer, om hvad der fortsat skete.  

En voksen mand 

Den tiltalte mand, K, har netop sat sig ved siden af sin forsvarer, efter de længe har siddet og snakket om løst og fast. Han er iklædt nogle store tunge arbejdsstøvler, der larmer hver gang han tager et skridt. Han virker rolig, da dommeren og de to domsmænd kommer ind og alle sætter sig ned. Anklageren starter med at læse tiltalen op. K sætter sig derefter i vidneskranken, hvor det kommer frem, at han følte sig provokeret af drengenes kørsel: 

“Der kommer 4-5 knallerter kørende og de dytter og den ene giver mig fingeren.” 

Da begge parter efterfølgende skulle holde for rødt lys, gik T op til drengene og tog fat i styrthjelmen på C. K erkender ikke at have slået eller taget fat i næseryggen på W, som tiltalen ellers siger. Han erkender dog at have rusket C og skubbet W, så han efterfølgende faldt ned i en busk. Det kommer også frem, at K selv har taget kontakt til politiet, da han opdagede, at han var efterlyst. Han indrømmer, at ofrene ikke har gjort noget forkert: 

“Det bør ikke forekomme at en voksen mand reagerer sådan her.” 

Vidnerne kommer frem 

Da der alligevel er nogle forskellige forklaringer, skal vidnerne indkaldes. Det første vidne er W, der forklarer, at K slingrede så meget, da han kørte på sin segway, at drengene blev presset ud på vejen fra cykelstien.  

“Jeg dyttede, for at vise at jeg ville overhale ham, men jeg ser så, at han os giver fingeren.”  

Da de holdt for rødt, så W tilbage på C, der råbte på hjælp, da K holdt fast om kraven på C. K slap taget om C, da W begyndte at råbe på hjælp til folk omkring dem. Nu gik K hen til W og ruskede hans hoved rundt og gav til sidst W et skub, så han faldt ned i en busk og slog sin skulder. 

Da W rejser sig op fra vidneskranken, siger K undskyld til ham og kigger flovt ned i bordet. Nu kommer C ind og fortæller den samme historie. K siger også undskyld til C, da han er færdig med at vidne. Til sidst kommer det sidste vidne, en midaldrende mand. Han var også på vej hjem fra fodbold, da han så noget, der så helt forkert ud. 

“Der var nogen der råbte: Er der en voksen til stede?” 

Han beskriver en meget visuel scene, hvor han så en voksen mand overfalde to børn. 

Dommen 

Efter at tiltalen er blevet rettet til efter de nye oplysninger om hændelsesforløbet er kommet frem, trækker dommeren og domsmændene sig tilbage for at træffe en afgørelse. I mellemtiden bruger K pausen på at snakke med drengene. 

“Når man først dummer sig, må man gøre alt, hvad man kan for at gøre det godt igen.” 

Dommen bliver afsagt til 30 dages betinget fængsel, med 40 timers samfundstjeneste over 4 måneder.  

Antal tegn: 3.494 

Trygfondens Familiehus i Skejby er et sted, hvor familier med alvorligt syge børn kan indlogere sig for at være tæt på hospitalet, mens deres børn er indlagt. Hver dag bliver stedet præget af de 65 frivillige, der har deres daglige gang i huset.

Tekst & foto af Sofie Bonde

Fra køkkenet i det s-formede hus, tæt på Aarhus Universitetshospital, siver duften af nybagte boller ud på gangen. Gangene og stuerne er velholdte og rene, især hvis man tager mængden af indlogerede børnefamilier i betragtning. Blomster og et summende TV skaber den hjemlige atmosfære i fællesrummene, der emmer af familieliv til trods for de tomme lokaler. Rundt om hjørnet kommer en ældre kvinde gående med en klud i hånden:

”Der er tit stille her om formiddagen, da alle børnene er til behandlinger ovre på hospitalet.”

Eva Lassen er frivillig i Familiehuset på 8. år, og i dag er hun igen at finde i den s-formede bygning.  

En tryg base

Trygfondens Familiehus i Skejby kan huse op til 22 familier på samme tid, og i samarbejde med Aarhus Universitetshospital tilbyder de husly for familier med alvorligt syge børn. Formålet er et trygt frirum, hvor familierne kan finde en stabil hverdag i nærheden af Universitetshospitalet.

Familiehuset er økonomisk understøttet af donationer, der kan dække de finansielle behov. Dertil kommer arbejdet med at vedligeholde, vaske tøj, rengøre og ikke mindst facilitere og understøtte den stemning, som er hele pointen med huset – og her kommer de frivillige ind i billedet.

Et frivilligt fundament

Der går to fuldtidsansatte, to deltidsansatte og ikke mindst 65 frivillige til at drive Familiehuset. De frivillige dækker 2,5 fuldtidsmedarbejderstillinger i hverdagen, og de sørger for alt fra madlavning, til underholdning for beboerne. Vigtigst understøtter de nærværet, hvilket betyder meget for beboer Rikke Petersen:

”Det føles hjemligt. Der er altid nogen, der kender huset, og der er altid nogen, man kan snakke med. Det gør meget at have den slags til rådighed, oveni et tag over hovedet.”

Et familiært fællesskab

Kirsten Bardung og Eva Lassen har sammenlagt været i Familiehuset i 14 år. Men hvad gør, at de to pensionister vælger at dukke op her i huset for at ordne vasketøj og gøre rent, tirsdag efter tirsdag, år efter år?

“Med det samme, man træder ind i huset føler man, at man bliver omfavnet,” siger Eva Lassen, mens Kirsten Bardung stemmer i, “det er sådan et fantastisk sted.”

De to pensionister nyder godt af det store fællesskab mellem de frivillige, ledelsen og familierne. Der bliver afholdt mange arrangementer i løbet af året, som gør, at mange af de frivillige også danner fællesskaber, der rækker udover husets fire vægge. De to frivillige ville ikke undvære den daglige gang i huset for noget, og særligt for Eva har virket som frivillig gjort et enormt indtryk:

”Jeg vil vove at påstå, at jeg ikke var det samme sted i dag, hvis jeg ikke havde været her i Familiehuset. Det har reddet mit liv.”

Antal tegn: 3.187

Hver dag, når Ib handler ind, går han bagom butikkerne for at lede efter overskudsmad, som ender i skraldespandene. Han bruger sine fund til at sammensætte sit aftensmad, hvilket ikke kun resulterer i betydelige besparelser for Ib, men også reducerer madspildet i hans lokalområde.

Af David Lemser & Sofie Bonde

Frede fortæller om en anderledes højskoleoplevelse.

Tekst & foto af Sofie Bonde

Fælles sang, fælles spisning, fælles bad og fælles onani. Kan det noget at være fælles om alt, hvis man kun er det, for fællesskabets skyld?

Flere 1000 danske unge mennesker vælger hvert år at indlogere sig på en af landets mange højskoler. Det er efterhånden blevet mere reglen end undtagelsen, at man skal ind og gøre sig bekendt med de Grundtvigianske regler og normer, i løbet af sabbatårene.

Denne hunger efter socialt samvær på en helt intim måde, er noget de unge ønsker sig, men hvordan kan det egentlig være? Der er både (kedelig) undervisning, som er obligatorisk at møde op til, man kan ikke sove længe og man skal ovenikøbet selv betale i dyre domme for disse ”unikke oplevelser.”

Ikke kun et socialt fokus

Der findes dog også en masse studieforberedende højskoler, som tilbyder at hjælpe de unge med at blive klar til studiet, og hvor fokus er mere på det faglige frem for det sociale. F.eks. har Danmarks Medie- og Journalisthøjskole en omfattende optagelsesprøve i flere dele, som mange unge prøver at bestå, op til flere gange. Hvordan kan man hjælpe sig selv på vej til at bestå den? Dette spørgsmål stillede Frede Dyrnesli, 26 år  også sig selv, efter han i første forsøg dumpede prøven.

”Jeg tog et forberedende kursus på Rønde Højskole, som tilbød at de kunne give en masse højskolelærdom og erfaring, så det lokkede mig og jeg tænkte, at der kan jeg blive mere skarp og klar til at bestå optagelsesprøven til journalisthøjskolen.”

Skuffelsen

Men selvom dette er tilfældet, vælger mange altså stadig at tage af sted og aftjene den Grundtvigianske værnepligt. Mange taler om det som ”the highligt” fra sabbatåret, som ellers blev brugt på et surt 8 til 16 job for at tjene op til opholdet. Det er jo tit der, man skaber venner for livet.

Frede opdagede dog hurtigt, at den sociale omgang på skolen var mere overfladisk end som så:

”Min erfaring var bare meget hurtigt på højskolen, at samtalerne var fuldstændig ligegyldige. Der var ikke noget dybde, der var ikke noget på spil. Det var så glat det hele. Der var ingen der blottede sig. Der var ingen der havde lyst til at diskutere lidt dybere end vitterligt hvad vejret var.”

Tabu?

Eftersom så mange efterhånden har været på højskole og livligt deler ud af deres ”højskolelærdom,” er det efterhånden blevet allemandseje. Men selvom det er blevet en tendens blandt de unge at højskolelivet går hånd i hånd med lykke, er det så virkelig sådan alle har det? Frede oplever tit, at han ikke kan tale åbent om hans mislykkedes ophold.

”Jeg siger det ikke, fordi jeg ved at hvis jeg siger det, og jeg relaterer til en, der også har været på højskole, så ved jeg godt, at vi har fuldstændig forskellige mindset omkring det, og det vil jeg ikke, for det skaber ikke en god stemning. Fordi de er sådan, “åh var du også på højskole?” Og jeg siger, “ ja, det var det værste i mit liv,” og de siger “nå.” Og så var det lidt den samtale.”

Måske vi skal være bedre til at favne alle former for højskoleophold, og ikke se skævt til dem, der ikke deler lifligt ud af alle de livlige højskoleanekdoter. Frede ser det i hvert fald som et overstået kapitel i hans liv:

”Det var lykkens dag, da den stoppede. Jeg græd af lykke.”

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.